Akupressur
Akupressur er at betragte som akupunktur uden nåle. Det er en flere tusind år gammel metode til at forebygge og behandle forskellige sygdomme. Metoden hviler på et taoistisk grundlag og indgår i den traditonelle kinesiske medicin.
Den akupressur der anvendes i dag er stort set den samme som den, der anvendtes i det gamle Kina og det er stadig en af de mest udbredte behandlingsformer i Kina.
Både i akupressur og akupunktur udvælger behandleren en række punkter på baggrund af den aktuelle diagnose. Punkterne er indbyrdes forbundne via meridianbanerne og påvirkes ved massage/tryk med især fingerspidserne. Herved tilstræbes det at vedligeholde og genoprette balance.
Om akupressur, akupunktur eller en kombination af disse er mest effektivt, afhænger af det aktuelle sygdomsbillede. Dog er det oplagt, at mange børn samt voksne med "nåleskræk" med fordel kan vælge akupressuren.
Shiatsu massagen har sit ophav i Japan og er som akupunkturen/akupressuren baseret på flere tusind års erfaring med at forebygge og afhjælpe sygdom hos såvel børn som voksne via akupunkturpunkterne og meridianbanerne. Behandlingen foregår som akupressuren ved hjælp af tryk og massage af specifikke punkter og stræk af meridianbaner og udføres traditionelt på en madras på gulvet. Patienten er fuldt påklædt under behandlingen og løstsiddende bomuldstøj anbefales.
